EUROSONG DK
Foto: Eurosong DK
Det var et par trætte, men også yderst glade vindere, som Eurosong DK mødte (på afstand) dagen derpå. Lige siden sejren lørdag aften har Jesper Groth og Laurits Emanuel alias Fyr & Flamme stort set ikke haft en rolig stund - faktisk er det kun blevet til få timers søvn, inden den danske verdenspresse atter bankede på døren.
DR kunne af gode grunde ikke byde på et stort afterparty i år, men det skulle nu ikke forhindre vinderduoen i at fejre sejren alligevel med våde varer i en sen nattetime. Derfor var der i dag skænket ekstra kaffe og fundet passende solbriller frem - dog uden tømmermænd forsikrede Jesper og Laurits. Se et dugfrisk interview herunder.
På dansk i Rotterdam
Nu gælder det så forberedelserne til Rotterdam. I første omgang skal Fyr & Flamme optage en ny version af sangen på tirsdag i DR-Byen, som skal bruges i nødstilfælde, hvis det ikke bliver muligt at tage til Holland i maj. Sceneshowet vil være det samme, men orkesteret deltager ikke - ligesom musikken vil være den velkendte studie-indspilning. EBU overværer optagelsen, der højest må vare en time.
Danmark 2021
Video:
Artist: Fyr & Flamme
Titel: Øve os på hinanden
Musik & tekst: Laurits Emanuel