EUROSONG DK
Frode Vassel vandt 1. delfinale, og storfavoritten Elsie Bay præsenterede sin sang. Det var bare nogle af overskrifterne, da Norge indledte jagten på deres repræsentant til Torino, da de første fire deltagere dystede i direkte dueller om én finalebillet. Desværre uden publikum - ganske som sidste år.
Efter to dueller og sluttelig guldduel, så afgjorde tv-seerne, at aftenens vinder altså var Frode Vassel. Derudover var der også besøg i pausen af én af årets store favoritter Elsie Bay, der allerede på forhånd var klar til finalen.
1. duel |
Eline Noelia Ecstasy | Mira Craig We Still Here |
2. duel |
TrollfesT Dance Like A Pink Flamingo | Frode Vassel Black Flowers |
Guldduel |
Eline Noelia Ecstasy | Frode Vassel Black Flowers |
Melodi Grand Prix 2022
Finalen afvikles lørdag d. 19. februar
Sådan findes vinderen:
21 sange deltager i årets norske Melodi Grand Prix 2022, hvoraf 10 af dem kvalificerer sig til finalen.
På forhånd er fem artister direkte kvalificeret til finalen. Disse er udvalgt af en jury.
Fire delfinaler afvikles med fire sange i hver. Disse kæmper i direkte dueller om én finaleplads via SMS og app-afstemning. Ved hver delfinale vil en af de direkte finalister præsentere deres bidrag.
Blandt de tolv artister, som ikke er gået videre via deres respektive delfinaler, er der stadig en mulighed. Mandag d. 7. februar skal en afstemning sende de fire mest populære bidrag videre til sistesjansen, som afvikles 12. februar. Her kæmper disse fire bidrag om én finalebillet.
Den store finale afgøres lørdag d. 19. februar, og vinderen skal repræsentere Norge ved Eurovision Song Contest 2022 i Torino i maj måned.
Årets værter i Norge: Annika Momrak,
Mikkel Niva og Kåre Magnus Bergh